Resebrev från Grekland 2003

 

© Text & Bild: Marianne & Jens Westhausen

Nyår i Aten

Rejsen til paradiset
Flugten fra virkeligheden
Flugten fra nytårsrædslerne
En by i forandring
Grækerne har stil
At føle at jeg lever
Nytår med musik
En by i bevægelse
Fra nordisk til sydlandsk vinter
Drømmen som blev til virkelighed
Et nytårseventyr

…ja, overskrifterne til denne lille rejseskildring flyver rundt i hovedet på mig, efter den befrielse jeg følte ved at flygte fra de nytårsdage, som ikke længere er nogen nydelse med de evindelige fyrværkerier, heksehyl, knaldperler, kanonslag, rørbomber, krysantemumsbomber, røg og larm ud over alle grænser. En uudholdelig optrapning gennem hele december måned, for nytårsaften at kulminere med død og lemlæstelse, skræk og rædsel, irritation hos langt de fleste fornuftige mennesker. Tænk, at rejse blot tre timer til paradiset, at lige pludselig befries for alt, der hedder fyrværkeri og berusede mennesker i nytårsdagene, for kun at nyde fredelige dage og en nytårsaften med et flot arrangement af et show og stort fyrværkeri foran parlaments-bygningen på Syntagma.

To, tre dage før afrejsen fornemmede vi begge to, at vi var blevet smittet af en forkølelsesvirus, der gav hovedpine, ørepine, feber og ondt i halsen. Det er hvad vi altid frygter før en rejse, at én af os bliver ramt af sygdom. Én ting er at man har købt billetterne, men at desuden rejse afsted og bruge penge på værelse og andet, hvis man kun kan holde ud at ligge i sengen - dét er ikke lige det man har lyst til. Tanken om et eventuelt koldt værelse med tynde tæpper, i en seng med dårlig madras, var ikke til at holde ud. Disse forestillinger var jo helt ubegrundede, da vi kendte vores udmærkede Hotel Adonis, vores værelse og vores senge - alt var varmt og godt her! Temperaturen i værelset var 20 grader døgnet rundt, sengene var behagelige med gode madrasser, og foruden lagener og tæpper var der ekstra tykke og dejlige sengetæpper.

Dagen før afrejsen havde vi begge feber. Min var ikke så høj, så jeg kørte til apoteket for at skaffe friske C-vitaminer, halstabletter og næsedråber. Heldigvis havde vi pakket dagen i forvejen, for denne dag var vi ikke i stand til meget andet end at holde sengen. Min seng var så dejlig, dynen var bare så rar og det var her jeg ville være, hvis jeg var sløj. Jens' feber ville ikke gå ned og da vi faldt i søvn straks før midnat var den stadig oppe på 38,5. På dette tidspunkt havde jeg indstillet mig på at fejre nytår hjemme og jeg var egentlig tilfreds med at have truffet den beslutning. Det var svært at vakle mellem "skal, skal ikke". Vi aftalte dog, at såfremt Jens' feber ikke var over 37,6 næste morgen, så ville vi tage afsted. Jens var meget indstillet på at "bearbejde" feberen - han ville rejse!

Næste morgen kl. 05.00 var jeg feberfri - og Jens havde 37,4! Gæt om vi fløj op af sengen! Afsted til Athen! Kl. 08.30 var der afgang med Maersk Air og tre timer senere landede vi i Athens inter-nationale lufthavn. Men først skulle jeg dog igennem et mindre ildebefindende i flyve-maskinen, hvor sveden brød frem, ansigtskuløren forsvandt og benene kunne ikke bære mig. Stewardessen var lynhurtigt på plads og gav mig lidt ilt, vand, æblejuice og en hovedpude - og så sov jeg resten af turen.

Ved ankomsten til Athens lufthavn var himlen mørk og det så vådt ud på asfalten, men ind mod byen lysnede det og ikke en regndråbe faldt på os. Det var 14 grader. Vi var på hotellet ved 15-tiden og her fik vi en varm modtagelse af Minos i receptionen. "Welcome home" sagde han med sit varme smil. "Vores" værelse ventede, der var varmt og godt i rummet. Og udsigten ud over byen og op mod Akropolis var lige så flot som altid!

Efter at have strukket ben og hvilet ryggen en halv times tid, smuttede vi første bedste genvej ad Naiarhou Nikodimou-Thoukididou-Apollonos via Pl. Mitropoleos og videre ad Ermou helt ned til Karaiskaki-gaden op til Psirri, hvor vi gik ind på "I taverna tou Pseiri" som ligger på Aishilou 12, lige ved siden af den hyggelige lille slagterbutik i ministørrelse.

På tavernaen var der fyldt op med grækere til sidste plads - men vi var heldige, der var lige et enkelt bord til os. Lokalet var fyldt med atmosfære, mange hyggelige små og større billeder på væggene, fra gamle dage og mere nutidige. Musikken, der hørtes i højttalerne, var græsk, og støjniveauet var også græsk.

Der var stadig festlig julepyntet og der stod et stort fad med melomakárona og kourabiédes-kager på et bord ved indgangen. Vi bestilte gigantes, tzatziki og svinekød med selleri, brød og vin, portionerne var rigelige og vi blev hurtigt mætte for 17 euro. Vi fik også hver sin lille pose med et sødt lille vedhæng med "2004" - en lille nytårs-gave fra stedet. I Grækenland giver man hellere nytårsgaver end julegaver. Tavernaen lå lige over for den charmerende lille café "Ta serbetia stou Psirri", hvor vi tidligere har nydt den venlige atmosfære - også her var der stadig julepyntet.

Turen hjem gik via Monastiraki og Adrianou og idet vi kom op på værelset så vi et enkelt lyn og hørte et par tordenbrag. Herefter regnede det imens vi faldt i dyb søvn. Det, der kun skulle have været en lille lur inden en sen middag, blev til 14 timers tiltrængt og helt nødvendig søvn.

Nytårsaftensdag
Næste morgen vågnede vi ved 6-7-tiden af lyden af silende øsregn. Vi var slet ikke parate til at stå op, vendte os om på den anden side og sov videre til kl. 9. Vi nåede lige morgenmaden inden den lille restaurant på 5. sal lukkede kl. 9.30. Vejret klarede hurtigt op og solen viste sig flere gange i løbet af dagen.

Ved 11-tiden gik vi til Syntagma og så alle tiders hyggelige julemarked.

Her var en meget populær karrusel til børnene.

Et stort og flot juletræ dominerede pladsen. Og appelsinerne hang stadig på træerne.

 

Der var 15-20 små charmerende boder, hvor man solgte forskellige søde sager, bagværk, chokolade og slik, - flot, lækkert og farvestrålende.




 


Vi gik ned på metrostationen, hvor der var en udstilling med navnet "En by i bevægelse". Der var et par store modeller af byen og dens omgivelser og store fotostater med billeder af byen som den var, som den er og som man forestiller sig at den bliver når alle om- og nybygninger er færdige - forhåbentlig til OL i august.

Der er allerede sket mange store forandringer, alene metroen er så imponerende flot og der er bemærkelsesværdigt rent på alle stationer, foruden at der på mange af stationerne er smukke udsmykninger fra udgravningsperioden. Om tre måneder vil der komme en sporvognslinie igen fra Zappeion ud til Pireaus, hvorfra den fortsætter både mod øst og mod vest. Man vil også forandre Syntagma fra at der på nuværende tidspunkt er 5-6 kørebaner i sydlig retning til at der kun skal være 2 kørebaner, men til gengæld meget mere plads til fodgængerne.

For at komme lidt ud af byen tog vi metroen til Dafni. I metroen gik børnene rundt og sang julesange og ville gerne have en lille mønt. Da vi kom op på gaden i Dafni spillede man julemusik i cafeerne. Julepynt, julemænd og julemusik finder man fortsat her ved nytårstid.

Vi tog en taxa til næste forstad, Iliopoli, hvor vi troede at Plaza Kotzia lå, fordi der er en stor gade med samme navn. Vi fik et godt indtryk af disse forstæder, omend besøget jo var ganske kort. Solen varmede og folk sad ude og fik deres for-middagskaffe! Temperaturen sneg sig op på 18 grader. Vi fik set lidt af et område uden for centrum og var ikke kede af at vi havde taget fejl af adressen. Plaza Kotzia ligger dog inde i byen ved Athinas, meget tæt på Omonia, ved vi nu.

Vi har et yndlingssted, - ja, vi har mange, men vi har særlig ét sted, hvor vi er kommet næsten hver gang vi har været i Athen uden for sæsonen. Stedet hedder Athinaïkon på Themistokleos 2, tæt på Omonia, og her holder vi af at spise frokost.

Athinaïkon er en ouzomezedopoleio med atmosfære fra gamle dage, nærmere bestemt fra 1932. Her er altid fuldt med forretningsfolk og andet godt folk, der nyder de mange småretter stedet tilbyder. Gæt om vores overraskelse da vi blev spurgt om vi ønskede bord i ryger- eller ikke-ryger-afdelingen. Længst ud mod gaden, stadig den største del af lokalet, var nu forbeholdt rygere, og længst ind mod køkkenet fik vi det eneste ledige bord i ikke-ryger-afdelingen. Vi bestilte en keftedakia, tzatziki, saganaki og en anden ost plus brød og vin.

Efter frokost gik vi over Omonia, og langs Athinas fandt vi Plaza Kotzia med en hel masse små etniske juleboder, etnisk musik og et par piger, der dansede mavedans med bar mave og bare tæer. Herlig nytårsstemning.

Luften var lys, himlen var blå ind imellem skyerne. Temperaturen svingede mellem 15 og 18 grader. Folk var på gaden sammen med børn og familier - borde og stole stod stadig ude, og nogle sad ude og nød et måltid eller noget at drikke. Det var ikke koldt, det var helt vindstille og luften var rar. Det var utrolig dejligt.

Fra Plaza Kotzia gik vi ad Athinas ned mod Psirri, hvor vi satte os på den lille café "Ta serbetia stou Psirri" over for tavernaen, hvor vi spiste frokost dagen før.

Her fik vi en kop filterkaffe og prøvesmagte en ægte græsk melomakárona, julekage.

Herefter gik vi op til Ihogram Music Store Evripidou 25, hvor man holder lave priser på både ældre og nyere cd'er.

Via Ermou fortsatte vi op til Syntagma. Der var mange mennesker på gaden, familierne var rigtig ude at hygge sig sammen i denne herlige nytårs-stemning, og der var flot oplyst med utallige små lys i træerne.

Vi gik Filellinon videre til hotellet for at få et lille hvil.

Efter et par timer stod vi op ved 21-tiden og gik ned for at spise middag i en af de 2-3 kælder-tavernaer, der ligger på Kidathinaion. Ja, der er tre kældertavernaer, men den ene var lukket hele nytårsperioden. Disse kældertavernaer har kun åbent i vinterhalvåret, der er en meget intim atmosfære, en ganske særlig oplevelse at spise under de gamle vintønder, der er placeret under loftet.

Vi valgte "I Zaïta" på Kidathinaion 21, hvor de serverer god mad. Vi bestilte moussaká og kylling souvlaki, tzatziki, godt brød og dertil et kilo retsina.

Kl. 23 gik vi til Syntagma som allerede var fyldt godt op med tusindvis af glade mennesker. Marios Frangoulis var allerede i fuld sving med at synge Luna Rossa da vi kom til den oplyste plads. Herlig stemning. Det var en lun og smuk aften, jeg glemmer den ALDRIG! En fantastisk fornemmelse at stå her blandt så mange grækere og kun få turister. Alkistis Protopsalti kom også på scenen og de to artister underholdt i flere timer. Sikken energi hun har, Protopsalti. Og sikken stemme han har, Frangoulis! Og hvilken stil - og udstråling!

Kl. 24 blev der fra en kæmpekran på ca. 100 meters højde kastet 5 akrobater ud som en blomst - de fire blev holdt fast i hver sin stålwire (vil jeg tro), den femte sprang ud over pladsen i et flot elastikspring. Det var ubeskrivelig flot!

Herefter sang Frangoulis sammen med et godt kor musik komponeret af Dimitris Papadimitriou specielt til denne aften - WOW! - og så fulgte et festfyrværkeri som var placeret bag parlaments-bygningen og ind over Nationalparken.

Det var meget, meget flot. Man skulle næsten tro, at det havde været år 2000.

Dette fyrværkeri var det eneste vi så i de dage vi var i Athen - og dét var noget af en befrielse at slippe for alt det, der skydes af her hjemme! Det kan faktisk ikke beskrives med ord, hvilken lettelse det var.

Heller ikke et eneste beruset eller ubehageligt menneske så vi under de dage vi var i Athen omkring årsskiftet. Grækerne går ud for at have det sjovt, ikke for at drikke sig berusede! Tankevækkende! Men det skal siges, at der var placeret en del politi i centrum. Man vil simpelthen ikke have urolig-heder!

Da vi havde stået på Syntagma et par timer gik vi ned ad Ermou til Psirri. Her festede de unge, der var god musik, de dansede - også på bordene - og der var feststemning til langt ud på de små timer.

Selv havde vi spist, så vi valgte at gå op til Café Plaka, på hjørnet af Flessa og Tripodon, med den åbne pejs, stadig hyggeligt julepyntet. Her drak vi en kop kaffe og en ouzo og imens vi sad der begyndte det at regne. Efter en times tid, da vi trådte ud af døren, var det netop holdt op med at regne og vi fik heller ikke denne dag en eneste regndråbe på os.

Vi var hjemme omkring halv fire. Jeg var ikke rigtig træt og satte mig ud på terrassen for at nyde udsigten til Akropolis og ud over hele byen.

 


Nyårsdag i Aten - resebrevet fortsätter »






HEM

SÖK

FORUM

E-GUIDER

BOKA HOTELL

BOKA BÅTBILJETT

BOKA HYRBIL

© 1997-2020 Janne Eklund/Kalimera