Fire ugers øhop i Kykladerne til Syros,
Tinos, Paros, Naxos og Santorini
For 13. år i træk tog min kone og jeg, der begge er i slutningen
af 60erne på øhop i Kykladerne. I år måtte de
to trille-kufferter højst veje i alt 25 kg og foruden tøj
skulle vi have over 1 liter sololie med, for det er langt dyrere i Grækenland,
samt bestik, skærebræt og vores lille vandvarmer.
Vi startede 26. maj kl 9.15 med SAS fra Kastrup til Athen, og der var
vi ca 13.30 græsk tid. Med lufthavnsbussen kom vi hurtigt til Pireus
og derfra med en stor Blue Star-færge til Hermopolis på Syros.
Det er en stor og livlig by i italiensk stil med mange nyklassistiske
huse, trappegader, en vældig marmorbelagt rådhusplads og et
imponerende rådhus. Siden vi var der for 6 år siden er der
sket meget på havnefronten. Mange forfaldne huse var sat flot i
stand, det var en by med øgede EU-tilskud, og den er helt anderledes
end alle andre Kyklade-byer med deres hvide, firkantede huse, der på
afstand kan minde om Lego-huse. Selv om vi ved ankomsten i den mørke
nat straks blev genkendt og hjerteligt modtaget af vores tidlige værtinde,
skulle vi nu bo et nyt sted, som gode venner havde anbefalet os. Det var
et nyklassistisk kaptajshus fra 1870 med en herlig havudsigt. Det hedder
Ipatia Guest House, og det ejes af en lidt speciel og ikke særlig
professionel amerikansk kvinde Nancy.
Hun fortalte, at da hun med mand og fire børn for 22 år
siden havde besøgt Syros, så kunne de ikke finde noget sted
at bo. Derfor havde de købt det store kaptajnshus med alt inventar,
der stadig stod der. Nu udlejede hun nogle af de 9 højloftede og
flotte rum om sommeren, og ellers boede hun i Florida. Vi fik et godt
rum med havudsigt og toilet for 48 EU, og der var adgang til en stor stue
med balkon på 1. sal, hvor der også var et lille køleskab.
Telefon: 0030 22810 83575 - og Nancy vil elske, hvis I tager et glas peanutbutter
med til hende!
Hermopolis er en travl og smuk by, der er bygget fra havnen og op ad
to høje med en romersk-katolsk og en græsk-katolsk kirke
på hver sin top. Der er meget at se på Syros og ret gode busforbindelser
med to ringlinier ud til øens badebyer, men vi badede også
var en cementplatform lige neden for vores bolig.
Bedste spisested var Oinopneurhata , der betyder hos drukkenboltene eller
alkoholikerne, men er en hyggelig restaurant på et hjørne
nær rådhuspladsen.
Fra Syros tog vi til Tinos, hvor vi fik et rart, lille værelse
hos Nicoletta, der stod blandt værterne på kajen. Det kostede
kun 25 EU og fra altanen kunne man se havet. Hendes telefonnummer er 0030
2283024719 . Der var også en skøn have, hvor man kunne sidde
i skyggen, og der var også et fælles køkken, som vi
nu ikke brugte, da vi fandt en rigtig god restaurant til aftensmaden.
Desværre har jeg glemt dens navn.
Tinos er mest kendt for sin domkirke, som pilgrimme kravler op imod helt
nede fra havnen. Undervejs passerer de bunkevis af meterlange vokslys
og religiøst tingel-tangel.
Det er helt overvejende kvinder, som kravler den lange vej opad for at
opnå tilgivelse eller helbredelse, og det sker især på
søn- og helligdage. Er kvinder mon mere syndige, troende eller
syge?
Blæsten bor ofte på Tinos, men holdt sig heldigvis i ro,
så vi kørte rundt i en lejet Kia Picanto til 25 EU pr. dag
og fik set mange smukke landsbyer og duetårne på den dejlige
ø.
Derfra tog vi til Paros, hvor vi altid bor i den smukke og charmerende
fisker- og turistby Naousa hos Isabella lidt uden for byen. Hun havde
fået totaltrenoveret sit hus,Der var kommet meget flotte badeværelser,
men hendes datter, der stod for indretningen, havde kastet sig ud et noget
dyrt og fancy italiensk modedesign, som ikke rigtig passer til huset.
Alle værelserne er designet forskelligt, så kig på hjemmesiden
Isabellapartments-paros.com.
Man kan nu ikke mere lave mad i sin lejlighed, der er kun en smart kaffemaskine.
Til gengæld er prisen steget fra 45 til 70 EU, da hele ombygningen
har kostet millioner af kroner. Udsigten over bugten og havnen er stadig
pragtfuld, og Isabella er selvfølgelig stadig en sjov og herlig
værtinde, som vi har kendt i 13 år og som vi vil fortsætte
med at bo hos..Stranden lige nedenfor hendes "Villa" er blevet
renset af en vældig maskine, og der er andre gode strande på
Paros. Den bedste er nok den, man sejler til fra hovedbyen Parikia. Her
findes også midt i et gågadekryds på en forhøjning
Cafe Symposium, der har de herligste is(glas).Prøv f.eks. Black
Forrrester i et højt glas - det er blevet en tradition for mig.
I Naousa spiser vi i stille vejr på "Meltemi" lige ned
til havnen, det er en stor restaurant med god traditionel græsk
mad og flot udsigt. I blæsevejr spiser vi som regel hos Oinoi der
ligger i læ. Her er der en virkelig dygtig kok, der har videreudviklet
det græske køkken, bl.a. med retten drunken chicken med ouzo.
Han arbejder lynhurtigt, og hans kone Eleni serverer den gode mad smilende
og yndefuldt som en balletpige. Her som alle de steder, jeg skriver om,
spiste vi to og drak en halv liter lokal hvidvin for under 30 EU.
Fra Paros til Naxos er der ikke langt, men alligevel er der stor
forskel på øerne. Naxos har nogle helt fantastiske strande,
der strækker sig fra hovedbyen og flere kilometer ud. Det er en
er meget frodig ø og har ret gode busforbinddelser. Vi boede som
altid hos den smukke Maria , der har Hotel Elizabeth 50 meter fra St.George-stranden
(www.hotel.elizabeth.com), og der var alting heldigvis som det plejede
i det hyggelige, lidt tilgroede hotel med vinranker og planter alle vegne.
I Naxos by er der en livlig havnefront, men gå op i den gamle labyrint,
hvis du skal spise godt. Der er f.eks. "Castro" med flot udsigt
til solnedgangen ,og der er især et sted i labyrinten "Labyrinth",
som i den grad er værd at lede efter. Det er en meget hyggelig gårdhave,
hvor vi atter i år fik turens allerbedste mad. Det er som i Oinio
på Paros en opfindsom videreudvikling af det græske køkken,
virkelig lækker mad.
På Naxos har de en likør, der hedder Kitron og er en sand
nydelse, når den er iskold. I byen Halki kan man se, hvordan den
traditionelt fremstilles på ældgamle apparater af bladene
fra en bestemt slags citrontræer. Den kan købes overalt på
øen, men næsten ingen andre steder, så når det
er svundet i sololien kommer vi Kitron i kufferten i stedet.
Efter mange forgæves forsøg var min kone omsider kommet
i forbindelse med hotel MarylouandJohn i Oia på Santorini
og havde fået bestilt et værelse på sit bedste græsk.
Det er et af de få bosteder i Oia til under 100 EU i døgnet,
og vi var heldige at få det eneste værelse med direkte udsigt
over den smukke Caldera. Så vi tog til Santorini med Blue Star,
der efterhånden sammen med katamaranfærgerne er ene om at
besejle Kykladerne.
Der er bestemt kommet større og bedre færger, men langt
færre forbindelser mellem øerne end før, og highspeed-færgerne
koster det dobbelte af de traditionelle færger. Det var vidunderligt
at gense Oia, Der er ganske vist kommet en del grimme souvenirbutikker
i stedet for kunsthåndværkere med kvalitetsvarer.
Men stilheden, udsigten over Calderaen med tre vulkanøer, de små
både og skibe 200 meter nede og de hvide huse på klippekanten
gør, at alle ser glade eller lykkelige ud, når de går
gennem den smukke lille by. Selv hundene smiler, når de rejser sig
efter at have ligget ivejen og leget døde i mange timer. Det er
et meget romantisk sted, hvor der kysses rigtig meget, og hvor man føler
sig fuldstændig betaget af skønheden og harmonien.
Den sydlige del af Santorini er bare et almindeligt støjende badested
med sorte strande og høj musik - det virker som en helt anden ø.
Så tag nordpå på Santorini, det er dér øen
er fantastisk, men er desværre også dyr. Santorini er i øvrigt
ikke for små børn, der er meget langt ned, hvis de kravler
over den lave kant!
Efter fire herlige dage her, hvor vi også lejede bil en dag for
at se resten af øen, så gik turen med en behagelig High Speed-færge
til Pireus på 5 timer, og dér var så varmt, at vi straks
slæbte os hen til hotel Electra, hvor vi overnattede inden flyveturen
hjem til København. I alt var vi på ferie i fire uger og
med det hele blev det cirka 27.000 danske kroner. I 2007 kostede vores
øhopperi i Kykladerne en hel måned 24.000 danske kroner,
men selv om priserne er steget, er det fortsat bestemt alle pengene værd.
Morten Bagger
|
|
|