Resebrev från Grekland 2003

 

© Text & Bild: Marianne & Jens Westhausen

Nyår i Aten

Nytårsdag
Vågnede kl. 9 og nåede også denne dag at få morgenmad inden restauranten lukkede.

Solen strålede, der var klart og flot ud over byen, lyst og dejligt. Jeg besluttede at lade mit overtøj blive på hotellet, det var tilstrækkeligt med en trøje.

Vi gik op til Syntagma for endnu en gang at se "A City in Motion". Fotostaterne viser byen i den periode, hvor man laver så mange forandringer i forbindelse med OL. Det er sjovt at se de mange billeder fra steder vi kender ret godt efterhånden.

Fra Syntagma tog vi den røde linie et enkelt stoppested til Akropolis-stationen og gik op til den smukke boulevard Dionisiou Areopagitou og fortsatte op til Filopappou-højen.

Det var første gang vi besøgte Filopappou og vi var imponerede over udsigten over hele byen i alle retninger. Det føltes tættere på Pireaus og havet end fra Likavittos, hvilket det jo også er.

Akropolis, Herodes Attikus og Likavittos kunne ses fra en anden vinkel end vi har set tidligere - en god vinkel til fotografier!

Solen varmede og jeg måtte lægge trøjen - tænk, her gik jeg med bare arme den 1. januar.

Efter den dejlige tur på Filopappou var klokken langt over frokosttid og vi gik ned forbi Thission, hvor folk sad ude og spiste i det lune vejr. Udenfor Hotel Thission sad man på tavernaen og spiste mezedes eller hvad man nu havde lyst til. Vi burde have sat os her, der var rart. De sad også udenfor hos Londos, her kunne vi også have valgt at spise vores frokost. Vi havde imidlertid besluttet os for at spise i endnu en af vores favorit ouzo-mezedopoleio "Stoa O Attalos" på Adrianou 9, hvor der som regel er masser at kigge på. Her sidder vi gerne udenfor - og kigger op på Akropolis. Det viste sig dog, at de havde lukket over nytår.

Vi fortsatte fra Monastiraki op igennem Plaka. O Glikis havde også nytårslukket. Til sidst havnede vi på Taverna Plaka på Kidathinaion. Her sad vi udenfor, under store, gode varmerør som gav masser af varme, ja, næsten for meget varme. Jeg fik en lækker stifado med mange løg, Jens spiste kylling souvlaki og dertil tzatziki og husets vin. 33,50 euro.

 


Kl 16.30 gik vi op på værelset for at tage en lille skraber og i samme øjeblik vi trådte op på Kodrou begyndte det at regne, men hvad betød vel det, vi skulle hvile. Men først blev vi budt på en Kourabiédes af Minos i receptionen.

Vi sov til ca. 19.30, hvor vi gik i bad, skiftede tøj og ved ni-tiden var vi på vej til aftenens store oplevelse, ja, denne rejses store oplevelse. Vi var på vej til Votanikos for at høre Haris Alexiou og Jiannis Kotsiras synge! Dét havde vi glædet os til længe. Taxachaufføren var en hyggelig og flink mand, som ventede imens Jens gik ind og undersøgte om bordreservationen var okay. Det var den, man var helt klar over hvem vi var og at vi kom langvejs fra, MEN Haris Alexiou havde desværre fået halsbetændelse og kunne ikke synge denne aften. Man var virkelig "terribly sorry". Forhåbentlig var hun rask igen næste aften og man skulle nok sørge for at der var et bord til os om fredagen. Vi kørte tilbage til byen med den samme taxa.

Hvad nu? Festklædte og i stemning til at høre musik overvejede vi forskellige muligheder. Kunstnere var der nok af, spørgsmålet var bare at vælge hvad vi helst ville, hvem vi helst ville høre. Der var dog ingen tvivl, det var Jiannis Ploutarhos, der lokkede. Allerede inden rejsen havde vi talt om at det ville være helt fantastisk, hvis det lykkedes os både at høre Alexiou/Kotsiras og Ploutarhos på denne tur.

Vi spiste endnu en gang på "I Zaïta" - et beskedent måltid bestående af en lille græsk salat og nogle friterede auberginer og dertil drak vi en lille karaffel vin.

Ved halv tolv-tiden kørte vi taxa til Posidonio ude ved den gamle lufthavn. Et stille område, men udenfor selve Posidonio var der flot pyntet med lys i træerne. Stedet rummede måske et par tusinde mennesker og de unge, meget smarte fans blev ved med at vælte ind. Pigerne var SMARTE! Lårkorte, udringede, høje, smalle hæle, make up og frisurer så man næsten kunne tro, at det var dem, der skulle optræde. Jeg havde min nye lange sorte nederdel på og tilhørte klart en anden generation. Men hvad gjorde vel det? Det var Plourtarhos vi var kommet for at opleve. Alle borde var selvfølgelig booket på forhånd og vi blev tilbudt en plads i baren, hvilket vi acceptere-de. Prisen for at komme ind og få en ståplads i baren var 15 euro og dette inkluderede en drink.

Der var gang i "opvarmerne", de mange sangere, som fik tiden til at gå før Jiannis Plourtarhos selv dukkede op ved 01-tiden. Han lavede en flot entré, havde en rar udstråling, virkede meget sympatisk og gav et godt show. I begyndelsen af showet gik han rundt kanten af scenen og hilste ved at tage i hånd på mange af dem, der var heldige at have fået et bord helt tæt på scenen.

Publikum kendte teksterne og sang med på mange af sangene, musikken var god, der var gode bouzoukispillere og der var rigtig god stemning. Vi kendte alle numrene han sang og det var en meget stor oplevelse at se en kunstner LIVE, som vi havde lyttet så meget til på cd derhjemme.

Efter en god times tid holdt Ploutarhos pause og nu var det atter tid til at de mange pausesangere kom på scenen og gav et par numre hver. Vi havde vel stået op i tre timer nu, og skulle vi stå op imens pausesangerne underholdt i en times tid eller så, før Ploutarhos atter kom på scenen for at synge mellem halv fire og fem, så tror jeg nok at mine ståben og Jens' ryg ville strejke. Tobaksrøgen begyndte også at genere øjnene - vi havde jo stadig hoste og snue. Vi valgte at være godt tilfredse med oplevelsen så langt, det havde jo heller ikke været dyrt, så vi tog en taxa hjem til hotellet og lå i vores senge ved 3-tiden

 


Nyårsdag i Aten - resebrevet fortsätter »






HEM

SÖK

FORUM

E-GUIDER

BOKA HOTELL

BOKA BÅTBILJETT

BOKA HYRBIL

© 1997-2020 Janne Eklund/Kalimera