Nyår i Aten
Lørdag
Vi var helt forbavsede over at vågne op til regnvejr - det havde
jo været så skøn en aften nogle få timer tidligere
da vi tog hjem ved 4-tiden om morgenen.
Men allerede da vi havde spist vores beskedne morgenmad oppe på 5. sal og fået nusset os færdige på værelset, så var det holdt op med at regne. Hvis ikke vi tidligere havde været oppe på Likavittos et antal gange, ville vi have valgt en tur hertil for at nyde den storslåede udsigt over hele byen. Vi gik i stedet over i Nationalparken, hvor man havde lavet en særlig udstilling for børn ved Zappeion. Foruden de mange børnetegninger og teater for børn tilbød Microsoft børn mulighed for at få hjælp med at lave en egen hjemmeside.
 |
Vi vandrede skrådt igennem parken og kom ud på den store boulevard Vas. Sofias lige uden for Benaki Museet som vi ikke tidligere har besøgt. Museet har åbent fra 9-17 og her kan man beundre antikke smykker, tekstiler og mange smukke fund fra forskellige tidsaldre. Absolut et besøg værd, gerne igen. Vi købte et par store skønne papmaché julekugler, som minde fra besøget. De vil pynte her hjemme i juledagene i årene fremover. På anden sal drak vi en kop kaffe - det var den bedste kaffe vi fik på hele turen.
 |
Frokosten havde vi besluttet at spise i Athanaïkon igen. Jeg havde fået øje på en laksesteak, den glædede jeg mig til - og jeg må sige, jeg blev ikke skuffet! Det var det bedste stykke laks jeg nogen-sinde har spist. Jens spiste… kylling souvlaki… igen. Dertil tzatziki, brød og vin. Athanaïkon har åbent hver dag fra 10-18 - but "never on a Sunday".
Jens ville gerne op i stormagasinet Hondos Center på Omonia, så her nåede vi også lige op. Kaffen fik vi på Latifis Café på Kidathinaion lige over for Vrettos. Vi sad ude, det var begyndt at blive mørkt, men det var ikke koldt.
 |
Så var det tid til et par timers hvil inden den HELT STORE aften på Votanikos. Ud af Athens 15.000 taxachauffører kom den SAMME chauffør for at hente os, som havde kørt os til Votanikos to aftener forinden. Han grinede. "Same place, new try".
Denne aften var vi heldige. Der var parkeret biler udenfor i lange baner og folk stod i kø og ventede på at komme ind. Det gik dog rimelig hurtigt. Da vi oplyste vores navn blev vi hurtigt vist ind til vores bord lige foran scenen. Måske havde man regnet med at vi spiste middag, det var der mange der gjorde, men langt fra alle. Det kan være lidt svært at vide hvad slags sted man kommer til når man beslutter sig for at gå ud og høre musik. Kan man spise? Vil man spise? Skal man spise? Votanikos rummer nok godt et par tusinde mennesker, de fleste tager en flaske vin eller deler en flaske whisky på 4, 6 eller flere personer. Vi fik en flaske vin, noget frugt, nødder og en flaske vand, og for dette betaler man en pæn pris, men det er jo måden man betaler koncerten på, så der er ikke noget at sige til det. Bare en anden måde end vi er vant til at gå til koncert på hjemme.
Der var to piger og en gut, der "varmede op" med nogle ganske få numre. Pigerne hed Tánia Nasibián og Zoí Papadopoúlou og gutten hed Státhis Giannakópoulos - ham havde vi i øvrigt set på Sfentona sidste år sammen med Jiannis Kotsiras. Giannakópoulos er et stort talent, og det skulle ikke undre mig om han kommer at gøre karriere indenfor musicals eller måske teater-verdenen. Pigerne var også gode talenter.
Men det var Haris Alexiou og Jiannis Kotsiras vi var kommet for at høre og lige pludselig så stod de bare der på scenen. WOW! Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Så meget som vi holder af at høre de to kunstnere, især havde vi naturligvis glædet os til at opleve Haris Alexiou, som vi har så mange dejlige cd'er med, - men hende havde vi aldrig haft fornøjelsen at se LIVE tidligere. Hun er en utroligt charmerende kvinde med et meget smukt ansigt, flot hår, karisma og stor udstråling. Og stemmen, - den var Alexious, præcis som vi kender den. At sidde så tæt på scenen og opleve hende synge sang efter sang, som vi kender så godt - det var lykke!
Vi forstod at hun undskyldte sin halsbetændelse og hun var måske ikke helt sikker på at hun kunne synge alle toner helt ud, men vi var glade bare hun stillede op. Selvfølgelig var hun præget af sin halsbetændelse, måske havde hun stadig feber, men hun klarede det utroligt flot. Jiannis Kotsiras var dog indstillet på at trække det største læs - og det gjorde han med bravur. Også Kotsiras er en elsket artist og han var, om muligt, endnu bedre end vi havde oplevet ham på Sfentona i foråret.
På et tidspunkt da Alexiou forlod scenen efter at have sunget mange
vidunderlige numre og Kotsiras indtog scenen, fortalte han et eller andet
og det eneste ord jeg forstod var "krevati" (seng). Jeg var
nervøs for om han sagde at Alexiou havde været nødt
til at afbryde koncerten for at holde sengen igen, men efter Kotsiras
mange skønne numre, kom Alexiou atter på scenen - og så
fortsatte de til ved 3-tiden. Ingen pause her. WOW, en aften vi fik!
Det var ikke noget problem at få fat i en taxa hjem - og der var
forbavsende tæt trafik på denne tid af døgnet. Der
var også andre koncerter, der sluttede omkring samme tidspunkt på
denne gade (Iera Odos). Parios/Terzis på Iera Odos
og Despina Olympio på Vox.
 |
