Öluffa från Kreta till Kykladerna

I år skulle vi for første gang have vores ældste barnebarn Andreas på 5 år med til Grækenland. For ikke at rejsetiden skulle blive for lang, valgte vi at flyve direkte fra København til Chania på Kreta med Cimber-Sterling. Men på grund af travlhed i luftrummet over Europa og Kreta kom vi til at vente i flyet i 1 ½ time før start og til at kredse over Kreta i ½ time. Andreas tog det pænt og faldt til slut i søvn, men vågnede straks helt op, da vi landede i Chania , og der samtidig startede en F-16 med kurs mod Libyen. (Jeg undlod ganske at forsøge at forklare ham, at den skulle bombe nogle libyere for at beskytte nogle andre libyere) . Med taxa kørte vi så til vores lejlighed i Elma´s Dream apartments, der ligger 2 minutter fra den meget fine strandbugt Krisi Akti, 3 km vest for Chania. www.elmasdream.gr Det er et glimrende familiehotel med 15 lejligheder og en god swimmingpool med børnebassin. Den græske vært har 4 sønner med sin danske kone, de er 10, 4, 2 og 0 år, så Andreas fandt hurtigt ud af at lege med et par af dem, og de taler både dansk, engelsk og græsk. Hotellet havde vi fundet på www.kalimera.se og kan varmt anbefale det til andre familier. Andreas forældre og lillesøster kom også derned efter at vi havde haft glæde af ham de første 6 dage, og de nød også at være der.

Prisen var 40 EU for 3 og 45 EU for 4 i en toværelseslejlighed med et veludstyret køkken. Lige i nærheden ligger en restaurant med masser af dyr, store græske ænder, der næsten ser ud som gæs, kaniner og geder, og værten ligner den gæstfri vært i

”Lady og Vagabonden”, så der er meget at se på for børn. Maden er o.k., men skal man spise rigtig godt, så kan jeg varmt anbefale at tage til Chania og gå næsten helt ud til højre side af havnen. Her ligger taverna ”O Apostolis”, hvor vi fik de bedste blæksprutter, min søn har smagt og en perfekt souvlaki, mens solen gik ned over havneindløbet med det store fyrtårn. Da vi betalte for den gode mad fik vi oven i købet adskillige lækkerier, bla. syltede pistacienødder og is til børnene. Her ude til højre i havnen er der i øvrigt kommet et nyt skibsmuseum med en kopi i fuld størrelse af et minoiske fartøj af den slags, som Odysseus sejlede i, meget seværdigt. Yderst til venstre i havnen i en rød bygning ligger det gamle søfartsmuseum, som også er værd at se.

Efter tre dage med hele familien drog min kone og jeg videre tidligt om morgenen med bus til Heraklion for at tage Flying Cat 4 til Santorini. Det er en ret lille katamaran, og da det er den eneste båd mellem Kreta og Santorini er den også ganske dyr 51.50 EU pr.stk. Vejret var fint, så det var som at køre i bus hen over vandet, men vi savnede at kunne være ude på et skibsdæk i solen.

På Santorini

Bor vi altid oppe i den nordligste by, der hedder Oia (med stumt O). Her var vi fundet et lille hemmeligt hotel, hvor vi har en dejlig hulelejlighed med stor terrasse og fantastisk udsigt til kun 65 EU. Nabohotellerne koster 150 og 250 EU i døgnet, men har så også svømmepøle i størrelse small og medium. Vi kan sidde i mange timer og bare nyde udsigten over Calderaen med dens vulkanske øer og levende overflade, hvor alt fra små gummibåde til enorme krydstogtskibe sejler rundt. Ved solnedgang kommer også smukke store sejlskibe ud for at nyde fænomenet. Vi sidder cirka 200 meter over vandet og spiser som regel hjemme på terrassen, fordi vi ikke kan finde noget smukkere sted.

Kommer man til Santorini, bør man bestemt besøge eller helst bo i Oia, hvor mange af de græske postkort er fotograferet. Det er en by uden biler, så der er stille og skønt, et sted fyldt med harmoni og romantik , fotograferende japanere og smilende dvaske hunde. Desværre er meget af det oprindelige gode kunsthåndværk efterhånden erstattet af kitch og billige souvenirbutikker. Vi var i Oia fra 4.– 9. juni og sejlede derpå med den store færge Blue Star Naxos til Paros, det kostede 20 EU pr billet, hvor vi havde reserveret flystole nede i skibet, da der kan blive kvælende hedt på det overdækkede soldæk. Det koster kun et par EU ekstra og sikrer jo, at man har en siddeplads i et afkølet rum.

På Paros

Bor i som altid de sidste 15 år hos Isabella i den dejlige lille fisker- og turistby Náoussa. www.isabellaparos.com. Her har vi en yndlingslejlighed med en stor terrasse, hvorfra man kan overskue bugten og havnen og stranden, der i år var blevet forsynet med ti gratis parasoller med solsenge, opsat af kommunen. Det var jo en fin ide, som vi havde megen glæde af. I Náousa er der flere gode spisesteder, ved havnen den store ”Meltemi”, der serverer gedigen traditionel græsk mad, mens fisker- og lystbåde sejler ind. I den gamle havn er der meget charmerende, men ”Barbarossa” har efterhånden overtaget en stor del af pladsen, og af venner er vi blevet advaret mod stedets sørøverpriser. Inde i byens lille labyrint holder vi meget af ”Oinoi” , hvor et charmerende ungt par laver mindre traditionel og ganske lækker mad. I år optog deres lille datter en del af moderens tid, og når der var ekstra travlt , løb hun omkring med datteren på armen og serverede med vanlig ynde. Om aftenen har vi tradition for at drikke vores ouzo på byens ældste konditori, som vi kalder musecaféen, fordi der blandt deres lækre kager altid har en flok chokolademus, som bliver mørkere og mørkere for hver dag de står udstillet. 2 store ouzo med nødder til koster 5 EU og bliver serveret med et smil af den meget dygtige Diana, der betjener alle borde, mens værten ser passivt til

I hovedbyen Parikia spiser vi altid en stor Black Forrrester-is på ”Symposium” , der ligger på en knold, hvor fire gågader mødes, og hvor der altid er en masse mennesker at se på, mens de dukker op og ned ad trapper og under en bro. Vi tog også en dag ud på Antiparos, hvor der er meget afslappet og fredeligt, men når man har set hovedgaden og badet, er der ikke meget mere alt komme efter. Man kan sejle dertil med færge fra Parikia..

Da vi skulle sejle fra Paros til Naxos med Blue Star den 15.6, var der færgestrejke, men den omfattede heldigvis kun de færger, der kom fra eller skulle til fastlandet, så med to timers forsinkelse kom vi i stedet med Artemis, en ældre færge, der kun sejler rundt mellem Kykladeøerne, turen kostede 7 EU pr. stk.

På Naxos

Bor vi som altid hos den smukke Maria på hendes hotel Elizabeth lige op ad St.George Beach. www.hotel-elizabeth.com. Vi har en dejlig taglejlighed med udsigt over stranden, og vi tager ofte ud til andre af de fantastiske strande, f.eks. Prokopios, en kilometerlang flot sandstand, der går bus hver halve time. Men skal man ind på øen til nogle af de interessante byer og smukke dale og bjerge, så er det bedst at leje et køretøj, vi delte f.eks. en Nissan Micra med et par gode venner for 38 EU pr dag med fuld forsikring. På Kreta kunne vi leje en Fiat Punto for 30 EU pr dag i 3 dage, så man skal ikke stole på, at det altid er billigere at leje bil hjemmefra hos Hertz eller lignende.

Vi genså bl.a. fæstningstårnet Halaros, som en ung græker og hans far har genopbygget og gjort til en café med flot udsigt i landsbyen Glinado, den så ud til at gå godt, selv om det ikke er nemt af parkere. Vores yndlingsspisesteder i Naxos by er bestemt ikke på havnen, hvor der reklameres heftigt for friske fisk, der ikke lugter godt. Men oppe i labyrinten ligger. ”Castro” med solnedgangsudsigt,”Vassilis” og ”Apostolis” er alle gode, men det bedste køkken har vi fundet i ”Labyrinth”, hvor de laver moderne græsk mad f.eks. risotto med ouzo-sauce. Det er en hyggelig lille gårdhaverestaurant med et dygtigt ungt værtspar, og priserne er yderst rimelige. Er vejret til det, er det også fint at sidde på St.George Beach på hotel Nissaki, hvor de også laver dejlig mad. Det er ikke mærkbart dyrere end at spise på en strandtaverna, og det er langt bedre

Hvor vi sidste år som regel kunne spise for 25 EU for to, var gennemsnitsprisen i år på de forskellige øer omkring 30 EU, når vi delte en forret, fik hver sin lækre hovedret og tog ½ liter lokal vin til.

På Syros

Den 22.6 forlod vi Maria, der skulle ned og danse ved nogle TV-optagelser på havnen, og tog med Aiolos Kenteris II til Syros. Det er en færge med et meget aerodynamisk design, men den er et får i ulveklæder, altid forsinket og ikke ret hurtig, så vi måtte vente næsten to timer på den. Billetprisen var 10 EU pr. stk. og da det blæste meget, havde den åbenbart svært ved at lægge til kaj, for vi stod meget længe på det støjende og diesellugtende vogndæk, før broklappen gik op, og vi kunne gå i land i Hermopolis.

Vi bor i den flotte, travle by med meget få turister hos en amerikansk dame, der for mange år siden købte et kaptajnhus i nyklassicistisk stil til sig og sin familie, fordi der ikke var plads på noget hotel. Nu har hun besluttet at kun tidligere gæster kan få lov at bo der, og helst kun et par ad gangen, for hun orker og gider ikke mange gæster.

Byen er Kykladernes administrative hovedstad, men minder ikke spor om de andre øer med deres hvide huse, der på afstand ligner Legoklodser. Her er byggestilen italiensk, rådhuspladsen er af marmor, rådhuset er enormt og byens teater er en mindre kopi af Scala-operaen i Milano. Rundt om på øen er der en del badestrande, og der går ringliniebusser hver halve time, så det er nemt at komme rundt. I en del af byen er der gratis bustrafik, mens der op til den romersk-katolske gamle bydel Anno Syros kun går bus 2 gange om dagen, så derop kan man blive nødt til at tage en taxi, der til gengæld er billigere end på de andre øer.

Den græske krise.

Som bekendt er Grækenland havnet i en dyb økonomisk krise og er ved at gå fallit.

Det kunne vi især mærke på Syros, hvor der er få turister, og hvor rigtig mange butikker var lukket eller til salg, det gjaldt bl.a. næsten alle byens bagere. Bortset fra Santorini, der får besøg af 5-6 vældige krydstogtskibe med købelystne gæster hver dag, så var antallet af turister mærkbart mindre i forhold til tidligere på de andre øer.

De grækere, vi talte med, skød ofte skylden på regeringen, og nogle fortsatte tilsyneladende ubekymret med at sætte sig i dyb gæld. Bl.a. var en værtinde i gang med at bygge hus til sin søn, der måske, måske kommer hjem fra Amerika om et par år.

Vi kørte med hende ud for at se det og opdagede til vores forbløffelse, at hun var ved at bygge fire ens huse. ”Jeg troede han skulle have et hus, ikke en lille landsby” sagde jeg, men hun mente, at hvis han fik børn, så havde de hvert sit hus, og indtil da, kunne man jo altid udleje husene til russere, der helst vil bo for sig selv.

Som modsætning forklarede Maria, at hun havde planlagt at modernisere et værelse om året, men at skatter og afgifter gjorde det umuligt i år.

Vi skulle hjem mandag den 27. juni, og det var heldigt, for de to næste dage var der generalstrejke med store optøjer i Athen. Hvis strejkerne skulle fortsætte er det nok smartest at rejse derned og hjem i en weekend, hvor selv grækerne ikke vil strejke.

Vores samlede udgifter blev i år 34.625 kr incl. 3 flybilletter København – Chania og to fra Athen til København, hvor vores kufferter blev væk. Sidste år kostede ferien fra 26. maj til 24. juni cirka 29.000 kr, men i år havde vi 3 dage mere dernede og havde derfor også en dyrere rejseforsikring, som ikke er talt med.

Men det var en pragtfuld måned, det var dejligt at rejse med Andreas til Kreta og herligt at gense vores græske venner, så vi tager gerne afsted igen næste år, selv om priserne med forhøjet græsk moms og skat nok vil stige en del.

Hälsningar og jamas fra Morten Bagger

HEM

OM KALIMERA

STÖD KALIMERA

COOKIES

SÖK

E-GUIDER

BOKA HOTELL

ENGLISH

© 1997-2024 Janne Eklund/Kalimera